HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 15)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Så sent som i går overhørte jeg en ung kvinde sige, at hun ikke kan lide svinekød. Hun var i øvrigt hverken jøde eller muslim (as far as I could tell), og kommentaren er én, jeg hører rigtig tit fra danskere i 20erne, 30erne og 40erne.
Nogen siger, at de kan ikke lide konsistensen eller at de synes det, smager af for lidt. Tit har jeg hørt folk næsten prale med, at de aldrig spiser svinekød og jeg fornemmer lidt, at mange ikke synes det er så “fint” at spise svinekød, som det “fine” oksekød.

Til det er der kun at sige, at så er det fordi I ikke kan finde ud af at behandle kødet ordentligt. Og i øvrigt er der ikke noget “fint” ved at købe 4,5 kg mishandlet oksefilet i supermarkedet og kalde det bøf.

Jordbær og rabarber passer frygtelig godt sammen. Og blandet til en kompot der afkøles og serveres ovenpå en fløjlsblød panna cotta, så er der ikke et øje tørt. Denne her er krydret med frisk sort peber og en lille smule frisk chili. Altså du vælger selv om du vil smide en hel habanero ned i kompotten, men meningen er egentlig bare at chilien og peberet skal give en smule krydret varme.
Panna cotta er i øvrigt én af dessertverdenens hurtigste at lave. Og nemmeste. Hemmeligheden bag en vellykket panna cotta er at koge fløden forsigtigt ind og så ikke tilsætte for meget husblas. Kommer du for meget i bliver den mærkelig blævret og gummiagtigt. Den skal helst bare lige holdes sammen af gelatinen, så den fortsat er silkeblød og cremet. Nogen laver den med mælk. Det er en uskik. Panna cotta betyder “kogt fløde” – ikke “kogt mælk”….

Nu er det ikke fordi, der skal gå familieblog i den, men forleden fik vi bare frygtelig lyst til pølsehorn. Altså ikke sådan nogle underlødige nogen du kan købe i Bilka-bageren, men du ved, sådan nogle lune, smørbagte gærdejshorn med sprød frankfurter i midten og dyppet i en god (hjemmelavet) ketchup.
Det kan være sin sag at købe ordentlige pølser i et almindeligt dansk supermarked, og kan du ikke skaffe nogen, så lad være at købe dem fra Langeland eller hvor pokker de kommer fra. Hanegal laver nogle gode, økologiske pølser, du godt kan være bekendt at servere.  Og har du en god slagter, kan du også være heldig at finde nogle gode. De her klamper er fundet i Cleavers Meatmarket, som lige nu har et fint udvalg af gode pølser, der smager af andet og mere end maskinudbenet kreatur.
Og her i huset sværger vi hverken til Heintz eller Beauvais, men friske tomater kogt med æbler, løg, sukker, eddike, kanel og lidt nelliker.

Risifrutti – de små bægre med to kamre til henholdsvis ris og frugtsovs er en spændende kombination af ris, frugt, helægspulver, fortykningsmiddel, aroma og surhedsregulerende midler. Du slipper for det meste – på nær de første to ingredienser – ved at lave den selv. Og hvis du er vild med risalamande til jul, vil du være rimelig pjattet med tanken om, at du kan lave den hele året rundt.

Rødspætter er én af havets fineste fisk, men køb de hele fisk og hold dig fra kedelige fileter. Fisk stegt på ben smager bedst, og lige præcis rødspætter bliver fisket så små, at der virkelig ikke er meget sjov ved dem i dag, når de først er pelset.
Denne her ret tager 10 minutter at lave – så nem er den. Til gengæld smager den af sommer og lyse aftener og dermed fuldstændig forrygende.

Du er ikke i tvivl om, hvad du spiser, når du sætter tænderne i de små hvide mini-blæksprutter med armene strittende i alle retninger. Det er der nogen, der er lidt udfordret på, men er du mindre sart og har lidt gastronomisk udsyn, kan de små babyblæksprutter ikke anbefales kraftigt nok. De er voldsomt velsmagende, sødlige og tager rigtig godt imod smag. Her er tre måder, du kan servere dem på.

Top