HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 13)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Jeg var en anelse glad, da de her ciabatta-flutes blev hevet ud af ovnen forleden. For ikke bare ligner de rigtige ciabatta-flutes – de dufter, føles og smager også som nogen, du kan få hos din italienske bager. ( I Danmark vel at mærke, jeg har endnu til gode at smage ordentligt ciabatta i ciabattaens hjemland). De er sprøde og crunchy på overfladen og sagtige og syrlige i krummen.
Opskriften er bestemt ikke selvopfunden – men derimod den gode Meyer, som altid lige ved, hvordan sådan en dej skal æltes.
De tager det meste af en dag af lave, men du behøver heldigvis ikke stå og holde øje med skålen, mens dejen hæver.

Med bare få gode råvarer kan man komme rigtig, rigtig langt. De her små hapsere ser ikke ud af meget, men de er lavet med den allerbedste parmesan og helt frisk salvie, og så forsvinder sådan et fad med lune stykker brød ristet i god olivenolie altså forbløffende hurtigt. 
Creme al balsamico er en cremet type balsamico, der er sød og cremet og frugtig i smagen. Den bruges ofte til desserter, men gør sig også rigtig godt til parmesanen.

Du skal dælme lede længe, for at købe en god sandwich i København. Mærkeligt nok, for der er nok der byder sig til. Men så er det jo smart, at det ikke tager mange minutter, at flække en bolle og selv fylde den med lækkerier. 
Denne er lavet med smeltende varm grillost og skal af samme grund spises med det samme – grillost egner sig ikke rigtig til at stå – så får det en lidt mystisk, gummiagtig konsistens.
Du skal bruge gode burger- eller sandwichboller – find en god bager eller bag dem selv. De er her egentlig bare lavet over denne skabelon, som er seje og sprøde og en anelse grove i det.

Risotto er noget af det hyggeligste at tumle rundt i køkkenet med – det er på samme tid både afslappende og klimaksopbyggende at røre rundt i nogle håndfulde ris, mens man langsomt tilsætter hvidvin og boullion.
Og nej – man kan ikke springe over hvor gærdet er lavest og lave den i ovnen. Og nej, du kan ikke spare på fedtet og lave en sund risotto. En risotto er, hvad den er: Langsomt tilberedte ris med rigelige mængder af parmesan og smør.
Af samme grund står den egentlig ikke så ofte på menuen herhjemme, men engang imellem får man lyst til at svælge i carb og smeltet parmesan. Denne her er måske én af de allersundeste risotto varianter. Spækfyldt med spæde grøntsager, som er fuldstændig fantastiske lige nu: spæde gulerødder, friskbælgede ærter, grønne asparges, små squash og sprødt fennikel.
Og så lige til sidst – en risotto skal være ret flydende. Så kan du komme den i en udstikkerform, løfte den igen og den står af sig selv….ja så kan du lige så godt kassere den. Risotto er ikke posh mad. Det er en grød. Punktum.

Indrømmet – det er altså temmelig sjældent, at vi selv bager vores morgenbrød, men da vi havde overnattende gæster forleden, måtte vi hellere lige stramme os an. Og da Rigeligt Smør lige havde postet et fint indlæg med koldhævede boller, blev det grundopskriften, der blev kastet i røremaskinen. Surdejen havde begået selvmord siden sidst, så det blev kun med gær. Til gengæld blev den boostet med lidt god øl, så vi nåede i mål alligevel. Og nå ja, så blev de drysset med fennikelfrø på toppen, som er et giga hit.

Blåmuslinger damper man da i hvidvin eller øl. Det gør man også. Men de her er dampet i koldpresset æblemost og ret store mængder frisk timian. Og rundet af med lidt fløde er det måske en af de allerbedste kombinationer på dampede blåmuslinger, vi har lavet. Æble og timian passer altid godt sammen, men du skal bruge super gode råvarer, når du laver noget så simpelt. Altså helt frisk timian og den bedste koldpressede æblemost du kan få fingrene i. Ikke noget med budget-æblejuice fra koncentrat!

Hvis du er én af de heldige kvinder, der bor sammen med én af de der stereotype mandetyper, der ikke mener, at deres skrøbelige maskulinitet kan håndtere at spise “kaninfoder”, ja så kan du enten fræse ned og købe en kotelet til ham eller med fordel overveje at skifte ham ud med en lidt friskere model.
Ja undskyld, men jeg har sgu lidt af en aversion med mænd (og kvinder!), der mener, at salat og grøntsager ikke er rigtig mad, som danser uden om alt, der engang er vokset op af jorden, og som kræver at æde en rød bøf hver aften (som oftest er af det arveste mælkekvæg, hvilket er en anden historie), før de synes, de kan blive mætte. Shit, jeg synes altå ikke, de er det kvikkeste pærer….Hov, fik jeg nævnt, at jeg er vokset op i Vestjylland?
Til alle jer andre. Her er fem salater, der er så mættende, at du kan servere dem som en selvstændig middagsret. De er 100 % fri for dåsemajs, agurk og iceberg, og stedet tilsat en proteinkilde af enten fisk, kød eller ost. Og alle bliver ekstra gode, hvis du bager et godt brød til.

Ud over at være en ualmindelig pæn fisk, så smager dorader virkelig godt. Det er en rigtig god spisefisk – der også kaldes havbras – som har et lyst, magert kød som er ret fin i teksturen. Fisken hentes op fra de mere sydlige vande ved middelhavet, men de bliver også opdrættet og en gang imellem skulle der vist også svømme en enkelt eller to helt herop. Ja, så global opvarmning er ikke kun af det onde…
Forleden havde de meget friske dorader hos fiskehandleren, så hjem kom de og mødte webergrillen til en temmelig hot date. Og sådan en fin fisk behøver egentlig ikke så meget baggrundskor, men kan snildt spille førsteviolin selv. Så den blev blot serveret med lidt grøn pesto og nogle grøntsager, der lige havde fået et hurtig tur på panden.

Altså kage og kage…det er det jo ret beset ikke. Det er en kompot med flødeskum, og fungerer bedst til dessert. Og hvordan er det nu det er. Er den en æblekage, hvis det er med makroner og bondepige med slør, hvis det er med ristet rugbrød?
Anyhow, denne her er jo så med rabarber. Præcist som min mor laver den. Min mor sværger dog til makroner. Jeg synes nu, at den smør- og sukkerristede rugbrød også gør noget ualmindelig godt ved hele affæren.

Top