HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 12)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Crostini er noget af det nemmeste at smide på bordet inden det rigtige mad. F.eks. smart til sultne gæster, der tøffer hvileløst omkring med et glas i hånden, mens du selv knokler i køkkenet
De her er lavet super simpelt med det italienske charcuteri lardo, som du kan købe i gode italienske specialforretninger.
Lardo er saltet, modnet svinespæk (jep, rent fedt!) som er krydret med rosmarin og andre krydderurter. Lige som med bacon trækker saltet væsken ud af fedtet og slutproduktet lardo er er super delikat produkt, som er silkeblødt i konsistensen, smager fantastisk og de fine tynde skiver bogstaveligt talt smelter i munden.
Af samme grund skal det ikke smides på alt for varmt brød, for så forsvinder det for øjnene af dig.
Lige nu blomstrer vores timianplanter, så derfor er der drysset små bloster på – almindelige grønne blade vil også gøre sig fint.

For noget tid siden havde favorit-isbaren Ismageriet en helt særlig is på menuen, som desværre forsvandt fra kortet lige så hurtigt, som den var dukket op: flødebolleis!
Da jeg aldrig nåede forbi i tide, måtte projektet naturligvis udfoldes på egen matrikel. Resultatet er en vaniljeis vendt med rigeligt mørkt chokolade og swirls af flødebolleskum. Smidt i en sprød vaffel og toppet med guf og ristet kokos er det en nyklassiker!

De her fritter fik vi første gang for mange år tilbage, og forleden kom jeg igen i tanke om, hvor godt friteret polenta smager!
Norditalierne er ret glade for deres kogte majsgrød, som vi ikke helt har samme tradition for, men de her fritter kan overbevise selv den største polenta-modstander!
De er knasende sprøde, rygende varme og rosmarinen tilfører en masser lækkerhed.
Spis dem til et glas hvidvin eller en campari soda på terrassen som en lille sprød antipasti.

Forleden var der snitbønner hos grønthandleren, og så er det med at slå til, for de er både pæne og smager virkelig godt. Smagen minder om almindelig grønne bønner, men de er lidt mildere i det og har en lidt mere sprød og saftig konsistens – lidt hen ad snap-ærter.
De skal tilberedes ret nænsomt – jeg kunne godt forestille mig, at de var temmelig hæslige i en overkogt udgave. Så blancher dem kun lige og giv dem derefter en tur på en glohed pande. Her er de tilsmag med en god parmesan og lidt rosmarin, og mere kræver de ikke. Vi spiste dem til nogle spyd med lever, salvie og panchetta, men de fungerer godt til alt slags kød.

De her smagstilsatte vand, er et ret stort hit her i sommervarmen.De er helt uden tilsat sukker og kan slå enhver sodavand af pinden. Du kan lave dem med almindeligt postevand eller danskvand. Jo længere tid du lader frugten trække, desto mere smager det af, og du kan med fordel lave en kande en halv til en hel time før, du har tænkt dig at drikke den. Det er egentlig bare fantasien, der sætter grænser, men her er fire forskellige, du kan lave i en fart.

Zabaglione er italiensk for sabayon og på dansk har vi desværre kun det lidt mindre floriserende “vinskumsauce” som betegnelse. Resultatet er det samme uanset betegnelse; en luftig creme lavet af sukker og æggeblommer og en vin eller likør efter ønske. Du kan bruge cremen oven på is eller bagt frugt, men den smager altså ret godt i sig selv bare serveret med lidt sprødt at dyppe i.
Vi kører italiensk tema i denne uge og derfor er denne lavet med marsala-vin, men du kan snildt bruge en portvin, en sød sherry, vermouth eller faktisk en hvilken som helst vin. De friske smider en Ardbeg 10 i – det kan jeg dog ikke anbefale!
Det tager lidt tid at lave en god zabaglione og det er en god ide, ikke at gemme elpiskeren alt for langt væk. Piskningen er alfa og omega for resultatet, som helst skal blive et luftigt og silkeblød creme. Det kræver at man pisker rigtig meget luft ind i massen og til slut ender med så små luftbobler, at du nærmest ikke kan se dem.

Ladyfingers er alfa og omega i en tiramisu, og de koster ikke mange kroner at købe. Men faktisk er de også ret nemme at bage selv, og så smager de cirka 10 gange bedre – især helt nybagte. Faktisk tror jeg ikke, at jeg ville have lyst til at spise en ladyfinger fra supermarkedet med mindre den var godt camoufleret af et lag mascarponecreme og lidt booze, men de hjemmelavede smager så godt, at du kan spise dem som sprødt tilbehør til alle mulige dessertcremer eller bare en kop espresso.

Hov, der er nogen der har drysset rosiner over min fisk!
Sarde in saor er italienernes svar på vores syltede, stegte sild, og det både lyder og ser ret besynderligt ud men holder et hundrede procent. Især sådan en lidt lun sommeraften på altanen med en humpel godt brød. Retten er kendt fra Venedig og laves oprindeligt med sardiner, der steges i svinefedt. Solsikkeolie smagt til med olivenolie kan dog også gøre det. Rosiner og pinjekerner er valgfrie, men de giver både noget sødme og en anelse crunch.
Det kan være lidt svært at skaffe friske sardiner på vores breddegrader, idet de mest lever og fiskes længere sydpå, men er du heldig at se dem på fiskemarkedet, så skynd dig at hente et halvt kilo hjem. De koster ikke mange kroner, er spækket med sunde fiskeolier og sådan nogle nystegte krabater smager vanedannende godt.
Retten skal stå natten over og sætte sig, så start i god tid.

Jeg var en anelse glad, da de her ciabatta-flutes blev hevet ud af ovnen forleden. For ikke bare ligner de rigtige ciabatta-flutes – de dufter, føles og smager også som nogen, du kan få hos din italienske bager. ( I Danmark vel at mærke, jeg har endnu til gode at smage ordentligt ciabatta i ciabattaens hjemland). De er sprøde og crunchy på overfladen og sagtige og syrlige i krummen.
Opskriften er bestemt ikke selvopfunden – men derimod den gode Meyer, som altid lige ved, hvordan sådan en dej skal æltes.
De tager det meste af en dag af lave, men du behøver heldigvis ikke stå og holde øje med skålen, mens dejen hæver.

Top