Artiskokker med ansjossmør

Sommer er lig med artiskok-sæson, og herhjemme er det et stort hit at koge dem og servere dem med forskellige kryddersmør. Denne ansjossmør kan nok forskrække en del, men tag det roligt. Ansjos smager ikke som sådan af fisk – mere aromatisk og salt.
Stoler du stadig ikke helt på ansjos, så lav dem helt klassisk eller som denne med ramsløgsmør. 
Mange køber dem kun for artiskokhjertet, men der sidder ret meget kød på bladene, som vi altid synes er en skam at smide ud.
Usikker på, hvordan du spiser dem? Træk bladene af og kom en anelse smør på bunden (den del der har siddet på stilken) og bid “kødet” af, der sidder i bunden af hvert blad med tænderne. Til sidst fjerner du de inderste blade og “fimrehår” og skærer artiskokhjertet fri.

  • 2 store artiskokker
  • 50 gram smør
  • 6 ansjoser i olie
  • En dusk frisk løvstikke
  • Peber

Sådan gør du:
Kom artiskokkerne i en grydefuld letsaltet vand og dæk dem helt med vand.
Kog dem forsigtigt i ca 20-30 minutter (Afhængig af størrelse) De er klar, når du let kan trække et blad af stilken.
Blandt imens smør med finthakkede ansjoser og finthakket løvstikke – her skal du nok have hænderne i brug.
Server artiskokkerne med den kolde smør.

Artiskokker med ansjossmør

[adsenseyu1]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top