Amagermad med rugbrød, stenbiderrogn og kyllingeskind

Amager er kendt for mange uheldige ting, bl.a. en type tatovering der forefindes på 2/3 af de onde mødre og andre uheldige elementer. På den anden side har Amager verdens bedste bryggeri, verdens bedste isbod og har en kulinarisk historie, der dækker over Amagergryde, Amagerkoteletten og Amagermaden. (ikke at forveksle med Amagermanden).

Sidstnævnte har Noma lavet en version af, som ikke bare er god, men legendarisk. Den består af en overdel af papirtyndt ristet rugbrød og en underdel af sprødstegt kyllingeskind med rygeost og stenbiderrogn (eller vel egentligt løjrom) som fyld.
Deres version er naturligvis  knivskarp skåret, således at både kyllingeskindet og rugbrød er rektangler der måler 3×10 cm.

Rugbrødet er nemt nok at skære til, men kyllingeskindet magtede jeg ikke at få til at rette ind, så derfor er min version dekoreret med små stykker kyllingeskind og derfor teknisk set ikke en amagermad. Men fuck det, det smager godt. Det her er faktisk det ondeste stykke smørrebrød man overhovedet kan få!

Du skal bruge:
4 tyndt skåret rugbrød på 3×10 cm.
1 kyllingeskind fra brystet af en kylling
Smør til stegning
100 g. stenbiderrogn
30 g. rygeost
20 g. fløde
Dild
Salt

Sådan gør du:
Tag kyllingeskindet og læg det mellem to stykker bagepapir. Læg kyllingeskindet på en bageplade og sæt et ovnfast fad ovenpå, sledes at kyllingeskindet ligger under pres. Kom hele setupet i en forvarmet ovn ved 160 grader i 2 timer.

Bland nu stenbiderrogn, rygeost og fløde sammen og smag til med salt. Stil det på køl.Rist rugbrødet i lidt smør ved middelvarme på en pande.

Når alle delene er færdige og kølet ned, samles madden. Start med at komme rygeostcremen på rugbrødet og pynt så med små stykker kyllingeskind. Slut af med at komme dildkviste.

Amagermad  a la Noma

[adsenseyu2]

Written by

Hvis du på denne side falder over en ret med hjerne, lever, hjerte, hale, tæer, hoved eller insekter, så er jeg sandsynligvis ophavsmand til den. Jeg er gastronomisk interesseret med en forkærlighed for det alle andre ikke vi have og i visse tilfælde afskyr.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top