Græskar er andet og mere end store lygtemænd og halloweenpynt. Det er først og fremmest basiskost for mange mennesker verden over, og vel nok en af de grøntsager der kommer i flest former og farver.

Sorter
Græskar er i familie med squash og meloner. Og nogle mennesker, der ved meget om havebrug, påstår sågar, at vi har at tale om et (gigantisk) bær.
Der findes flere hundrede forskellige varianter – nogen mere fremavlede end andre – men du skal være heldig, hvis du vil have fingre i andet end den store vintergræskar (halloween-græskaret) eller den mindre knaldorange hokkeido herhjemme. De senere år har dog også butternut-squashen fundet en plads i mange supermarkeder, og i år er det også lykkedes at skaffe et “foldegræskar” (gæt selv hvilket det billedet!) og en “violingræskar”, som ligner to butternut-squash der er vokset sammen i toppen.
Mon ikke med tiden de store drivhuse syd for grænsen finder på at dyrke andre spændende sorter til konsum.
Amerikanerne skelner mellem “sommer squash” og “vinter squash” – de første kender vi. Det er f.ks. de klassiske squash som vi kender dem, med tynd skræl og kort holdbarhed. Vinter-squashene derimod har tyk skræl og kan gemmes vinteren over.

Sæson
Græskar stammer fra mexico og sydamerika, men med lidt hjælp kan de nemt flytte ind i din have også. De store planter fylder godt i køkkenhaven og kræver en masse sol for at blive modne og store.
Herhjemmer topper sæsonen i slutningen af oktober, når småbørnsforældre sender ungerne ud at bede om “slik eller ballade” (Undskyld, hvad der blev der lige af fastelavn?) og skære lygtemænd.

De første græskar rammer konsumen i starten af september og kan som regel købes hele efteråret.

Smag
Græskar smager sødt, fadt og ikke af så meget i sig selv, hvilket gør dem super egnede som basiskost og som “bund” for en masse krydderier.
Du skal med andre ord kæle lidt for den, for at udvikle dens fulde potentiale. Men så får du også en super sund spise med en blødt og lækkert konsistens, der kan tilberedes på et utal af måder.

Anvendelse
Om nogen har amerikanerne fat i den lange ende, når det kommer til tilbedning af græskar, der både kan bruges i det søde og i det salte køkken.
Moser du den, kan du bruge den som sødt tærtefyld, i pandekager, smoothies, som kagefyld og som lækker marmelade hvis du tilsætter masser af appelsin. I det salte køkken er den en skøn basis i supper, smager pragtfuld som pure, bagt, stegt, fritteredt som fyld i gratin, curryes og gryderetter os så kan du også sylte den,
Der er lidt forskel på hvilke græskar du kan bruge til hvad. De lidt melede og meget faste varianter – som hokkeido – er gode til at bage og stege i skiver og som fritter, hvor de mere bløde og vandede varianter er bedre som fyld i kager, supper eller som saftig tilsætning i fars og gryderetter.

Og så har vi ikke engang talt om kernerne, der er olieholdinge og meget nærende. Dem kan du tørriste på panden og putte i din musli eller riste dem i en spsk god olie – og drysse med salt. Så er de en lækker sprød snack, der også kan toppes på suppen, drysses over salaten eller smides i brødet når du bager.

[adsenseyu2]

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top