Alkoholfrie cocktails: Fem friske jomfruer til ham, der kører hjem

Der mangler sjældent vin, øl eller sjusser, når vi er inviteret ud. Men der sidder altid nogen i selskabet og spytter i et glas cola fra en halvanden liters flaske, fordi han skal være chauffør, og der sidder altid én med et glas postevand, fordi hun træner til en marathon. Hvis du ikke drikker alkohol, er der sjældent indkøbt spændende drikkevarer til dig. Det er “the wine or the highway”. Men sådan behøver det ikke være.
Her kommer fem bud på friske, alkoholfrie cocktails, som du kan servere til ham der kører hjem og hende der er på pencillin. De er alle så forfriskende, at du både kan bruge dem til en pre-dinner cocktail og drikke dem til middagen. Og de er alle så gode, at du ender med hellere at ville drikke dem, end den 50 kroner vin fra Bilka, du alligevel serverer.

Virgin-grape mojito

1 lime
1 rød grape
1 spsk rørsukker
En stor kvist mynte
Danskvand

Sådan gør du:
Skær limen i både og kom den i et glas med sukker og mynte. Stød det med en mojito-morter til du har fået alt saften ud i glasset. Pres grapefrugt-saften ned i glasset. Fyld med is og top med danskvand. 

Virgin grape-mojito

***  ***  ***

Lemonfizz

1 citron
1 lime
1 spsk sukker
Is
Dansk vand

Sådan gør du: 
Pres lime og citron og shake saften sammen med sukker og is. Hæld den kølede væske i høje glas og top med danskvand.

Lemonfizz

***  ***  ***

Cranberry virgin

Saften fra 1 lime
1 tsk rørsukker
1 dl Tranebærjuice
Knust is

Sådan gør du:
Kom limesaft og sukker i en shaker med lidt is og tranebærjuicen. Shake til afkølet. Kom i et afkølet glas med rigeligt med knust is.

cranberry1

***  ***  ***

Ginger cooler

Saften fra 1 lime
10 mynteblade
2 tynde skiver frisk ingefær
Is
Ginger ale

Sådan gør du
Kom saften fra lime ned i et højt glas. Tilsæt is, ingefær og mynteblade. Top med ginger ale.

Ginger party

 

***

Mango-party

1 dl mango-nektar
Saften fra 1 citron
1 lille håndfuld mynteblade
Isterninger
Danskvand

Sådan gør du: 
Kom citronsaft og mangonektar i et højt glas. Tilsæt is og mynte. Top med danskvand.

mangodrink

***

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top