Æbletærte med dulce de leche

Denne tærte er Jamie Olivers opskrift, som vi her har twistet med lidt kokos, som faktisk klæder den rigtig godt. Den er perfekt når den er varm, og smager pragtfuld dagen efter, efter en nat på køl.

  • 125 gram smør
  • 1 vaniliestang
  • 100 gram flormelis
  • 1 knsp salt
  • 255 gram hvedemel
  • revet skal fra en citron
  • 2 æggeblommer
  • evt lidt vand til at samle dejen
  • 1-2 dåser kondenseret mælk (1 rækker, 2 er ultimativt kræs!)
  • 3-4 æbler
  • 2 spsk flormelis
  • 1 håndfuld ristet kokos.

Sådan gør du:
Start i god tid med at smide en dåse kondenseret mælk i en gryde med vand og læg låg på. Kog dåsen i 3 timer. Vandet skal dække dåsen hele tiden.
Hiv dåsen op af vandet og lad den køle af inden du gør mere.

Lad mørdej ved at smuldre smør med flormelis og mel. Saml dejen med æg og en anelse vand, og lad dejen hvile en time på køl elle mere.

Når dejen er klar ruller du den ud, og beklæder en smurt tærteform. Bag den blindt med bagesten eller kikærter i ca ti minutter ved 200 grader.
Når den kommer ud smører du bunden med den nu lækre karamel fra dåse.
Skræl æblerne og skær de i tynde skiver, som du vender i flormelis og lægger ovenpå karamellen.Drys med lidt ristet kokos på toppen, inden den igen ryger ind i ovnen – nu ved 175 grader i ca en halv time, eller til den er blevet lysebrun og lækker.

Server med vanilieis eller cremefraiche.

TIP: Det er besværligt og energikrævende at koge kondenseret mælk – gør dig den tjeneste at kog et par stykker når du er igang. Karamellen smager fantastisk ti is, frugt, på brød….det forsvinder på en måde bare….

20120826-165038.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top