Vandbakkelsesstang fyldt med skinke, peberfrugt og selleri

Her er en klassiker fra min mors kogebog anno 1986. Her er den sirligt klippet ud fra et dameblad, og var et hit når det skulle være lidt fint, og nabokonerne skulle imponeres.
Det er nok svært at imponere nogen med den i dag, men sjov er den.

  • 2 dl vand
  • 50 gram smør
  • 100 gram hvedemel
  • 3 æg
  • 100 gram røget skinke
  • 1 æble
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 stilke bladselleri
  • 1 1/2 dl cremefraiche
  • Sennep

Sådan gør du:
Lav en vandbakkelsesdej ved at smelte smør i vandet. Drys melet i og saml det som en dej i gryden. Når massen er kølet en anelse af tilsættes æggene et af gangen til du har en let flydende konsistens.
Dejen lægges i en stribe på bagepapir og bages ved 175 grader i ca 30-40 minutter.
Lav fyldet imens: Hak grøntsagerne og vend det i cremefraiche smagt til med sennep.
Når vandbakkelsen er kølet af flækker du den på langs og lægger fyldet mellem.

Her er den serveret med en grøn salat lavet af æble endivie. Det ville nok ikke gå an i ´86.

20120814-193245.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

Latest comment
Top