Home2015december

december 2015

Panforte er en mange hundrede år gammel toscansk opfindelse og en sej, sød og massiv kage fyldt med frugt, nødder og honning.På grund af de varme krydderier er det også en konfektkage, som passer godt til jul.Som alt andet har italienerne deres helt egen mening om råvaresammensætningen, men du kan stort set bruge de nødder, tørrede frugter og varme krydderier i den blanding, du har lyst til. Her er brugt kandiseret sukat og pomerans, som du flere steder kan købe i store stykker herop til jul, men du kan også eks. bruge tørrede dadler, figner eller abrikoser. Det eneste der er lidt vigtigt er, at du overholder forholdet mellem honningmasse og fyld.

Det sydamerikanske køkken er det, der rykker lige nu, så vil du være supertrendy, så hop hellere med på bølgen med det samme, for det er samtidigt ualmindeligt forfriskende.
Det er et sjovt køkken, som henter elementer fra det sydeuropæiske køkken såvel som det asiatiske. Et godt sted at starte fornøjelserne er i den nye kogebog “Det sydamerikanske køkken”, som vi fik tilsendt fra Nynordisk Forlag.
Antallet af post-its, der bliver klistret i en kogebog ved første gennembladring, siger lidt om brugsværdien her i huset, og denne var lynhurtigt spækket med små gule sedler.
Efterhånden har vi været igennem en del af retterne og er ikke blevet skuffede. Der er virkelig meget guf imellem, og opskrifterne er både lette at gå til, samtidigt med at de virker autentiske. Der er også fine beskrivelser af retternes kontineltale tilhørsforhold ligesom deres originale navne, så man let kan researche videre, hvis man er lidt mere madnørdet.

Du behøver nok ret beset ikke en opskrift på risengrød, men hvis du alligevel gør og dermed har forvildet dig herind, så er denne her opskrift bullet proof. Uanset om du har tradition for at spise den juleaften, eller som os forvandler grøden til ris a la mande.
Kanelen, der er brugt her, er fra Urtekram, og der er tale om den ægte kanel – caylonkanelen, som både er mere aromatisk end den traditionelle kassiakanel og indeholder meget mindre af det potentielt farlige stof kumarin. (som er den du potentielt set dør af, hvis du dagligt spiser mindst 238 kanelsnegle…)
Jeg kan også godt lide at komme lidt vanilje i grøden. Enten en hel vaniljestang eller som her en smule af Urtekrams gode vaniljepulver.

Ingredienser er venligst sponsporeret af Urtekram 

Høje tærter blev populære i England, i midten af det nittende århundrede. Teknikken blev – som så meget andet gastronomisk – importeret fra Frankrig. Egentligt var det selve formene, der var den store revolution og ikke selve tærten. Siden middelalderen har man lavet højre tærter, men dejen var af en sådan beskaffenhed, at den ikke kunne spises. Dens eneste funktion var at agere hylster, hvilket betød at man skar låget af og gravede tærtefyldet ud. Men så kom nogle kloge franskmænd på en ide: metalforme som kunne skilles ad. På den måde blev det muligt at lave høje tærter, hvor også dejen kunne spises.

Der er tale om en højborgerlig middelalder ret som efter tidens trend, indholder ikke ubetydelige mængder tørret frugt. Men tørret frugt er lidt af en jungle, at bevæge sig ud i. Først og fremmest er der spørgsmålet om div. sprøjtemidler, hvilket er værd at undgå. Dernæst er der det æstetiske udtryk, hvor hver vil ikke gerne have store, nærmest neongule abrikoser og sultanarosiner? Tjo… prisen er så bare, at de er svovlede. Hvis du vil undgå både sprøjtemidler og svovldioxid i din tørrede frugt, så køb økologisk. Jeg har i opskriften bruge små tørrede figner og sultanarosiner fra Urtekram.

Det er snart nytårsaften, og dermed tid til at det helt store gastronomiske brød slås op. Det skal være old school ekstravagant med hummer, søtunge, foie gras (for nogen), kaviar og ikke mindst trøfler. Der bliver serveret velkomst-snacks, amuse-bouche, et par forretter af fisk, en hovedret, ost og dessert, samt lidt sødt til kaffen.

Med andre ord: Når man kommer til osten, er det ikke 17 forskellige slags og ligeså meget tilbehør, man længes efter. Oste OD er noget man forbeholder til andre særlige lejligheder, hvor det er den eneste attraktion. Nytårsaften må man ty til princippet: less is more. For selv om den store ostevogn ikke rulles ind af en tjener i kjole og hvidt, skal det stadig se ud af og være noget særligt.
For eksempel en fantastisk fusion mellem en helt og aldeles pragtfuld camembert og en lille sort trøffel.

Briocher er det ultimative luksusbrød. Det består mest af æg, smør og mel. Derudover kan tilføjes små mængder af vand, mælk, fløde eller cognac. Den mest almindelige formning  af en brioche hedder petite og laves i en riflet form, med en lille kugle på toppen.Andre typer er flettede, eller lavet i brødform.

Selve dejen er ikke særligt svær at lave, men at forme en petide brioche er en anden sag. Her kan du ser hvordan det gøres. Briocherne i  den her opskrift er meget små, hvilket vil sige at de er bagt i en briocheform på ø 6 cm. Hvis du vil have større briocher, må du bruge en større form og ændre på bagetiderne.

Ak og ve. Det er december og sæson for et hav af arrangementer, der indbefatter knastørre pebernødder fra fru Wolff og varm, sød, rød saft med rosiner. Vil man være sikker på, at få ordentlig gløgg (Og det vil man!) skal man lave den selv – og det er heldigvis et overskueligt projekt.
De fleste gløgg-opskrifter beror dog på, at du laver en intens gløgg-ekstrakt, som du efterfølgende fortynder med rødvin. Men man kan let opgive projektet, når man opdager, at man skal sætte det meste af en eftermiddag af til at få et glas varm rødvinstoddy.
Heldigvis kan man godt slippe afsted med at lave en lige så god gløgg uden at gå ekstraktvejen.
Således opmuntret kan klippe-klistredage, julelystændingsfester og faster Oda godt komme an…..Glædelig december!

Jeg tror mange danskere, har det lidt stramt med gedeost. Endnu flere har det muligvis værre med tanken om, at geden skulle ende på desserttallerknen. Det er der nu ingen grund til, for de to kan faktisk godt hænge lidt ud sammen, hvilket denne dessert er et bevis på.
Denne lidt anderledes dessertcreme er lavet på en mild gedefriskost, der er pisket op med fløde, sukker og vaniljekorn. Resultatet bliver en fyldig creme, med en mild eftersmag af gedemælk. På toppen er der frisk passionsfrugt, som giver lidt modspil til den meget fyldige creme.

Top