Blåmusliger i pastis
Hvis vi boede lidt tættere på en god fiskehandler, end vi gør, ville der stå blåmuslinger på menuen mere end en gang i ugen. Nu nøjes vi med at spise dem 2-3 gange om måneden, og dermed er blåmuslinger måske en af de råvarer, vi i virkeligheden spiser aller oftest. Ud over at vi aldrig bliver træt af at spise muslinger, er det samtidigt én af de hurtigste retter, jeg kender.
Det tager virkelig ikke mere end et kvarter, fra du tænker “jeg er da egentlig lidt sulten…” til du står med en skudefuld varme muslinger i cremet suppe.
Denne her version er jeg særlig pjattet med – og fandt på den, da jeg prøvede at tænke på, hvilken alkohol jeg endnu ikke havde prøvet at smide i gryden sammen med de blå bløddyr. Og pastisen gør det rigtig, rigtig godt sammen med fenniklen og dilden, der begge har en karakteristisk lakridssmag ligesom den selv.