Home2015juli (Page 2)

juli 2015

Jeg er ret pjattet med de små babyblæksprutter. De er super nemme at have med at gøre. De skal kun tilberedes kort tid og er nemme at rense. Og så smager de vildt godt. Husk, at de ikke skal tilberedes i alt for lang tid – så bliver de bare seje og gummiagtige.
Her har de mødt en lækker tomatsauce lavet på passata og hvidvin og en smule hvidløg.  Og så faktisk ikke så meget mere.
Med lidt skorpestegt polenta ved siden af er det en uovertruffen sommerret, som smager af Venedig.

Forleden kom vi hjem med en skudefuld solmodne jordbær fra en pluk-selv-mark på Møn, og det var bestemt en af ugens højdepunkter at gøre det af med dem. En af måderne var gennem denne trifli, proppet med jordbær, saftige kagebunde og fed creme. Kommer du lidt længere hen på sæsonen, kan du lave præcis samme nummer bare med hindbær.
Du kan med fordel lave dine ladyfingers selv – så følger du bare denne simple opskrift.

Hvis du er vild med mozerella, vil du være ret pjattet med de her! Okay, jeg vil godt indrømme, at det nok ikke er befordrende for den fysiske figur at spise alt for mange af de her sprøde, friterede mozerellakugler. Men hvis man nu nipper lidt forsigtigt til dem og husker at dele med andre, så skulle jeg mene, at det godt kan gå an.
De gør sig ret godt som hapser til et glas koldt-et-eller-andet i haven og er vældig fremmende for appetitten.
Du kan vist godt bruge almindelige kugle-størrelser, som du skærer ud i kvarte, men hvis du køber de billige fra supermarkedet til 5,95 er de typisk lidt for våde til, at jeg vil anbefale det. Køb en god fast mozerella eller brug – som her – de små kugler, som eks. allestedsnærværende Galbani producerer.

Nogen gange er det sjovt at stå i køkkenet i timevis. Andre gange må det gerne bare være hurtigt og nemt, så man kan bruge aftenen på noget andet. Så er det, at man tyer til mad i sin allersimpleste form, som f.eks. de her grillede små fisk.
Forleden var der friske sardiner hos fiskehandleren, og sådan nogle små fyre er er ret delikate. De her er tilberedt på den måske nemmeste måde overhovedet: Renset, gnedet i olie og smidt på en glohed grill.
Sværere behøver det ikke at være. Der skal rigeligt med citronsaft til og nogle humpler godt brød, så er det måltid i hus!

Crostini er noget af det nemmeste at smide på bordet inden det rigtige mad. F.eks. smart til sultne gæster, der tøffer hvileløst omkring med et glas i hånden, mens du selv knokler i køkkenet
De her er lavet super simpelt med det italienske charcuteri lardo, som du kan købe i gode italienske specialforretninger.
Lardo er saltet, modnet svinespæk (jep, rent fedt!) som er krydret med rosmarin og andre krydderurter. Lige som med bacon trækker saltet væsken ud af fedtet og slutproduktet lardo er er super delikat produkt, som er silkeblødt i konsistensen, smager fantastisk og de fine tynde skiver bogstaveligt talt smelter i munden.
Af samme grund skal det ikke smides på alt for varmt brød, for så forsvinder det for øjnene af dig.
Lige nu blomstrer vores timianplanter, så derfor er der drysset små bloster på – almindelige grønne blade vil også gøre sig fint.

For noget tid siden havde favorit-isbaren Ismageriet en helt særlig is på menuen, som desværre forsvandt fra kortet lige så hurtigt, som den var dukket op: flødebolleis!
Da jeg aldrig nåede forbi i tide, måtte projektet naturligvis udfoldes på egen matrikel. Resultatet er en vaniljeis vendt med rigeligt mørkt chokolade og swirls af flødebolleskum. Smidt i en sprød vaffel og toppet med guf og ristet kokos er det en nyklassiker!

De her fritter fik vi første gang for mange år tilbage, og forleden kom jeg igen i tanke om, hvor godt friteret polenta smager!
Norditalierne er ret glade for deres kogte majsgrød, som vi ikke helt har samme tradition for, men de her fritter kan overbevise selv den største polenta-modstander!
De er knasende sprøde, rygende varme og rosmarinen tilfører en masser lækkerhed.
Spis dem til et glas hvidvin eller en campari soda på terrassen som en lille sprød antipasti.

Forleden var der snitbønner hos grønthandleren, og så er det med at slå til, for de er både pæne og smager virkelig godt. Smagen minder om almindelig grønne bønner, men de er lidt mildere i det og har en lidt mere sprød og saftig konsistens – lidt hen ad snap-ærter.
De skal tilberedes ret nænsomt – jeg kunne godt forestille mig, at de var temmelig hæslige i en overkogt udgave. Så blancher dem kun lige og giv dem derefter en tur på en glohed pande. Her er de tilsmag med en god parmesan og lidt rosmarin, og mere kræver de ikke. Vi spiste dem til nogle spyd med lever, salvie og panchetta, men de fungerer godt til alt slags kød.

Top