juni 2015

Hov, der er nogen der har drysset rosiner over min fisk!
Sarde in saor er italienernes svar på vores syltede, stegte sild, og det både lyder og ser ret besynderligt ud men holder et hundrede procent. Især sådan en lidt lun sommeraften på altanen med en humpel godt brød. Retten er kendt fra Venedig og laves oprindeligt med sardiner, der steges i svinefedt. Solsikkeolie smagt til med olivenolie kan dog også gøre det. Rosiner og pinjekerner er valgfrie, men de giver både noget sødme og en anelse crunch.
Det kan være lidt svært at skaffe friske sardiner på vores breddegrader, idet de mest lever og fiskes længere sydpå, men er du heldig at se dem på fiskemarkedet, så skynd dig at hente et halvt kilo hjem. De koster ikke mange kroner, er spækket med sunde fiskeolier og sådan nogle nystegte krabater smager vanedannende godt.
Retten skal stå natten over og sætte sig, så start i god tid.

Jeg var en anelse glad, da de her ciabatta-flutes blev hevet ud af ovnen forleden. For ikke bare ligner de rigtige ciabatta-flutes – de dufter, føles og smager også som nogen, du kan få hos din italienske bager. ( I Danmark vel at mærke, jeg har endnu til gode at smage ordentligt ciabatta i ciabattaens hjemland). De er sprøde og crunchy på overfladen og sagtige og syrlige i krummen.
Opskriften er bestemt ikke selvopfunden – men derimod den gode Meyer, som altid lige ved, hvordan sådan en dej skal æltes.
De tager det meste af en dag af lave, men du behøver heldigvis ikke stå og holde øje med skålen, mens dejen hæver.

Med bare få gode råvarer kan man komme rigtig, rigtig langt. De her små hapsere ser ikke ud af meget, men de er lavet med den allerbedste parmesan og helt frisk salvie, og så forsvinder sådan et fad med lune stykker brød ristet i god olivenolie altså forbløffende hurtigt. 
Creme al balsamico er en cremet type balsamico, der er sød og cremet og frugtig i smagen. Den bruges ofte til desserter, men gør sig også rigtig godt til parmesanen.

Du skal dælme lede længe, for at købe en god sandwich i København. Mærkeligt nok, for der er nok der byder sig til. Men så er det jo smart, at det ikke tager mange minutter, at flække en bolle og selv fylde den med lækkerier. 
Denne er lavet med smeltende varm grillost og skal af samme grund spises med det samme – grillost egner sig ikke rigtig til at stå – så får det en lidt mystisk, gummiagtig konsistens.
Du skal bruge gode burger- eller sandwichboller – find en god bager eller bag dem selv. De er her egentlig bare lavet over denne skabelon, som er seje og sprøde og en anelse grove i det.

For noget tid siden dumpede der et par poser muscovadosukker fra Dansukker ind gennem brevsprækken. Egentligt har jeg det lidt svært med sukker, da det ligesom kaffe, ikke altid er produceret under særligt etisk forsvarlige kår. Af samme grund forefindes der kun økologisk Fair Trade kaffe i dette hjem. Med muscovadosukkeret, var vi der 50%, i kraft af et lille fint Fair Trade mærke på forsiden. Nu venter vi bare på en økologisk version.

Mouscovadosukker har en meget kraftig egensmag, modsat rafineret sukker, som kun smager sødt. Den mørke variant af muscovadosukker, som er brugt i nedenstående opskrift, smager endog meget kraftigt af lakrids. Det får isen til at smage subtilt og lidt udefinerbart af lakrids, hvilket ikke på nogen måde er dårligt… bare udefinerbart.

Muscovado var oprindeligt en betegnelse for ringe rafineret sukker og derfor sukker af en lav kvalitet. Det har dog ændret sig, hvor den mangelfulde raffinering er blevet et udtryk for kvalitet grundet den karakteristiske egensmag.

Sukkeret var gratis, men holdningerne er også gratis… altså mine egne. Det ville også være uderligt hvis det var andres.

Risotto er noget af det hyggeligste at tumle rundt i køkkenet med – det er på samme tid både afslappende og klimaksopbyggende at røre rundt i nogle håndfulde ris, mens man langsomt tilsætter hvidvin og boullion.
Og nej – man kan ikke springe over hvor gærdet er lavest og lave den i ovnen. Og nej, du kan ikke spare på fedtet og lave en sund risotto. En risotto er, hvad den er: Langsomt tilberedte ris med rigelige mængder af parmesan og smør.
Af samme grund står den egentlig ikke så ofte på menuen herhjemme, men engang imellem får man lyst til at svælge i carb og smeltet parmesan. Denne her er måske én af de allersundeste risotto varianter. Spækfyldt med spæde grøntsager, som er fuldstændig fantastiske lige nu: spæde gulerødder, friskbælgede ærter, grønne asparges, små squash og sprødt fennikel.
Og så lige til sidst – en risotto skal være ret flydende. Så kan du komme den i en udstikkerform, løfte den igen og den står af sig selv….ja så kan du lige så godt kassere den. Risotto er ikke posh mad. Det er en grød. Punktum.

Indrømmet – det er altså temmelig sjældent, at vi selv bager vores morgenbrød, men da vi havde overnattende gæster forleden, måtte vi hellere lige stramme os an. Og da Rigeligt Smør lige havde postet et fint indlæg med koldhævede boller, blev det grundopskriften, der blev kastet i røremaskinen. Surdejen havde begået selvmord siden sidst, så det blev kun med gær. Til gengæld blev den boostet med lidt god øl, så vi nåede i mål alligevel. Og nå ja, så blev de drysset med fennikelfrø på toppen, som er et giga hit.

For noget tid siden var vi en tur på Foderbrættet. For de ikke indvidede, er det et hotdog/cocktail/pangne sted, med høje stole og ligeså høj musik i de høje talere.

Deres cocktails er fine, deres udvalg af pagne er ok, men deres hotdogs er geniale og meget langt fra hvad man får hos den lokale pølsesnedker. Det kan varmt anbefales.

Det er virkeligt et sted der går op i stemningen. Da vi var der, sad vi ved vinduet og kiggede ud mod Vesterbrogade. Ved siden af – også i vinduet – sad to veninder, jeg vil skyde på var sidst i 30’erne. På et tidspunkt kom en servitrice hen og trak et tykt, sort gardin for, lige foran snuden på de to veninder. Da de spurgte om, hvad det skulle til for, fik de svaret “for stemningen skyld”.
Sjovt nok, var det kun det to meter foran vores naboer, gardinet blev trukket for. Så meget for stemning…

Og igen, det ændrer ikke på, at deres hotdogs er i verdensklasse –  du skal bare huske at se lidt hipster-agtig ud mens du spiser dem, ellers for du én på gardinet (eller anden form for afskærmning).

 

Nashville hot chicken kommer fra Nashville (surprise!), nærmere bestemt biksen Prince’s Hot Chicken. Skrønen omkring den famøse hot chicken er, at der  i 1930’erne,var en gæv gut ved navn Thornton Prince, der havde brugt hele natten på lidt ungpigejagt og efterladt lillemor derhjemme.

Da han så vågnede op om morgenen med gevaldige tømmermænd, var der ikke ligefrem sympati at hente hos den hjemmegående hustru. Hun ville således lære ham en lektie og lavede friteret kylling til ham (som man åbenbart gør i hjerteanfaldenes hjemland).

Der var bare et twist: hele herligheden blev overdænget med chili, så Thornton kunne få en lektie for livet. Mod al forventning, viste det sig, at den ikke så stakkels tømmermandsplagede mand vældig godt kunne lide sin morgenmad. Først blev hot chicken en familieret, som senere voksede sig til at blive en biks ved navn Barbecue Chicken Shack og senere igen Prince’s Hot Chicken.

Top