Home2015maj (Page 2)

maj 2015

Hos Cafe Rosa får du byens – efter min mening – allerbedste kager, og forleden kunne man købe luftige snegle med blåbær, som var så gode, at jeg siden har tænkt mange tanker om at gøre hende kunsten efter.
Resultatet blevet forrygende og selv om de holder sig fint i flere dage, så smager de altså allerbedst, når de er friskbagte.
Jeg havde et godt glas italiensk blåbærsyltetøj på lager, så jeg sprang over hvor gærdet var lavest og brugte det, men eller er det ganske nemt, at lave sin egen.
I denne portion bliver der mellem 16 og 32 snegle – du vælger selv, hvor store de skal være.

De grønne asparges er over os, og det er tid til at svælge sig i dem, for sæsonen er kort.
Denne ret er en super simpel forårsret, som kom på bordet forleden med noget lækkert kartoffelbrød.
Den er ret fantastisk i al sin enkelthed, men kræver selvfølgelig at du bruger tip top friske råvarer. Så har du kun kammuslinger fra frost og asparges importeret fra Thailand skal du IKKE bruge tid på at gå igang. Men fræs ned til din grønhandel og hent et bundt nyplukkede, danske asparges og smut så forbi din fiskehandel og hent en bunke friske kammuslinger, så er du home safe.

Denne bearnaise-kartoffelsalat spækfyldt med estragon er håndsrækningen til alle, der er vilde med bearnaise, men som ikke gider eller kan lave den fra bunden selv. Den er super til sommerens grillaftener, og gør sig godt til grillede bøffer, pølser og helstegt kylling.
Den er ikke så god kold, smørret bliver lidt mærkelig. Men hvis du erstatter smørret med en halv dl olivenolie i stedet, kan du sagtens køle den ned, og gemme den til dagen efter.

Mens vi herhjemme nok spiser omkring 350 forskellige retter på et år, er det typisk afarter af det samme koldhævede flutes vi smider i ovnen, når vi bager brød.
Men gamle hunde kan godt lære nye tricks, så forleden vovede vi pelsen og gjorde brødet til æresgæsten ved middagsbordet.
Det kom der dette madbrød ud af, som blev så fint, at opskriften lige blive videreformidlet. Kartoflerne giver en super fugtig og lækker konsistens til brødet og timian en lækker smag. Og så holder det den gode konsistens i flere dage, og selv derefter er det godt at riste.

Italienerne har deres bruchetta og crostini som ret beset er ristet, daggammelt brød med forskellige topping. Jeg har nu aldrig fået dem med røget laks og ærtemos, så lad os bare kalde retten her noget mere lokalt som “forårstoast”.
Vi serverede den som en lille forret forleden, da vi havde lidt god rossini-laks i køleskabet, som endelig ikke måtte smides ud.
Lige nu vrimler det med løgkarse i naturen og de de friske skud og blomsterne er ret fine at tage med ind i køkkenet.

Hvide asparges med stenbiderrogn er næsten en kliche på dansk forår. Det er på en eller anden måde alt for let at kombinere hvide asparges, en smørmættet sauce og stenbiderrogn og kalde det en ret. Det er i hvert fald billige point, når der skal serveres aftensmad – max på smag og udseende med et minimum af indsats.
Skal du imponere konen/kærsten (fordi du lige har købet en Weber gasgrill med tre brændere, for de penge der var afsat til en barnevogn) eller får svigerforældrene på besøg i anledning af mors dag (som du havde glemt), så er det her retten at servere. Uden at få sved på panden kan du få duperet konen/kæresten/svigermor (og forhåbenligt få tilgivelse).

Så sent som i går overhørte jeg en ung kvinde sige, at hun ikke kan lide svinekød. Hun var i øvrigt hverken jøde eller muslim (as far as I could tell), og kommentaren er én, jeg hører rigtig tit fra danskere i 20erne, 30erne og 40erne.
Nogen siger, at de kan ikke lide konsistensen eller at de synes det, smager af for lidt. Tit har jeg hørt folk næsten prale med, at de aldrig spiser svinekød og jeg fornemmer lidt, at mange ikke synes det er så “fint” at spise svinekød, som det “fine” oksekød.

Til det er der kun at sige, at så er det fordi I ikke kan finde ud af at behandle kødet ordentligt. Og i øvrigt er der ikke noget “fint” ved at købe 4,5 kg mishandlet oksefilet i supermarkedet og kalde det bøf.

Jordbær og rabarber passer frygtelig godt sammen. Og blandet til en kompot der afkøles og serveres ovenpå en fløjlsblød panna cotta, så er der ikke et øje tørt. Denne her er krydret med frisk sort peber og en lille smule frisk chili. Altså du vælger selv om du vil smide en hel habanero ned i kompotten, men meningen er egentlig bare at chilien og peberet skal give en smule krydret varme.
Panna cotta er i øvrigt én af dessertverdenens hurtigste at lave. Og nemmeste. Hemmeligheden bag en vellykket panna cotta er at koge fløden forsigtigt ind og så ikke tilsætte for meget husblas. Kommer du for meget i bliver den mærkelig blævret og gummiagtigt. Den skal helst bare lige holdes sammen af gelatinen, så den fortsat er silkeblød og cremet. Nogen laver den med mælk. Det er en uskik. Panna cotta betyder “kogt fløde” – ikke “kogt mælk”….

Top