april 2015

Denne ret labre salat er lun på grund af de varme, karamelliserede rødløg, som har hygget sig i en kasserolle med lidt god balsamico. På denne tid af året, hvor det igen er lyst ved spisetid, har man lidt lyst til at spise sig mæt i salat igen, og selv om vi stadig venter på de danske frilandsgrøntsager, kan man snildt lave en salat med lidt helt almindelig drivhus-grønt og som her med masser af tørrede bær, kerner og fed feta.
Det er en ret cool salat, som også ville gå ret godt til lammekød, men som vi egentlig bare spiste, som den er med lidt godt brød til.

Jeg er stor fan af gode, mættende salater, men vi skal altså bevæge os et stykke væk fra salatblade, majskerner og tomatskiver, for at jeg gider bruge tid på det. En god middags-salat skal være fyldig og fyldt med forskellige smagsindtryk og konsistenser, og så skal der altså være noget protein til stede på den ene eller anden måde for at være rigtig festlig .
Friske, søde figner og salt halloumiost er nærmest skabt for hinanden – og med en drys ristede pinjerkerner på toppen er lykken nærmest gjort.

Alkoholfrie og lavalkoholiske øl har ikke normalt fundet vej til vores køleskab, men Ifølge en artikel på Politiken for nyligt er det nu smart og first-mover-agtigt at hoppe på vandvognen, så dér måtte vi da lige prøve at være med. Eller vi og vi…nok primært undertegnende, der mere eller mindre frivilligt har snuppet ni måneder på vandvognen. (4 down, 5 to go!)
På verdensplan stiger salget af alkoholfrie øl. I 2012 blev der drukket 2,2 milliarder liter – en stigning på 80 procent i forhold til fem år tidligere, ifølge The Economist.
Her kommer en anmeldelse af fem lavalkoholiske øl formidlet til de af jer, der er ligeglade med IBU, og andre indforståede beer-snob-forkortelser, men bare gerne vil vide, hvilken øl du skal sætte på bordet, når din onkel på antabus kommer på besøg, eller du er gravid og synes, at det er mindre stigmatiserende og mere socialt acceptabelt at drikke en alkoholfri flaskeøl end at bælle en halv liter Tuborg fra fad.

Pastaretter er verdens nemmeste og hurtigste mad. Og på nogen måder også noget af det allerhyggeligste.  Selv om det er noget af det mad, danskerne spiser mest af, er det egentlig ikke særlig tit, at vi serverer pasta –  måske 5-6 gange på et år. Dels er der så mange andre retter, vi også skal nå at lave, og dels har vi nok erkendt, at hvis man også skal tænke blot en anelse på sin figur og almene sundhedstilstand, så er pasta (som flere-gange-om-ugen-hovedret, som vi spiser det i Danmark uden antipasti og secondi – ikke noget der bidrager væsentligt til kroppens vitamindepoter.) Og det uanset hvor mange basilikumblade, du drysser ovenpå.
Desto større er glæden, når der ender en skudefuld cremet spaghetti på bordet! Denne er med fløde og muslinger fra dåse. (!) Jep, de fåes i varianter, ikke engang min kat vil spise, men så fåes de også i allerfineste kvalitet i små, fine dåser.
Især spanierne er fantastiske til at komme fisk på dåse, og laver nogle ret fantastiske produkter, så prøv at finde nogle rigtig gode nogen i en specialforretning.

Det her er en ret, direkte importeret fra Barcelona. De fleste kender til fornemmelsen af at genoplive ferieminder med et skud gastronomi. Det er sådan vi har det med friterede smelt. Det er en af de tapa, vi altid bestiller i Barcelona, når det er muligt. Men vi laver den også ofte herhjemme, da den samtidigt er en fantastisk god spise. Om opskriften på små friterede fisk originalt er med smelt, ved jeg ikke, men det er nok, det tætteste vi kommer under nordlige himmelstrøg.

Det charmerende ved friterede smelt er, at de spises hele med hoved, hale og indvolde. Det er nose to finne eating, når det er bedst. Hvis man ikke er i tapashumør, kan smeltene også serveres som forret – især første gang svigermor kommer til middag. Spiser hun den, har du vindet guld i 100 meter god-svigermor. Nægter hun, taler du ALDRIG til hende igen.

Opskriften er efter devisen: slump dig frem. I al sin enkelthed, er det bare nogle småfisk, der er vendt i mel og friteret. På den måde det en klassisk tapa, enkelt og simpel – perfekt tilbehør til litervis af cava og/eller øl.

Vi har lidt en svaghed for blæksprutter. De lever i vores egne farvande og koster som regel ikke alverden. De små babyer her er ingen undtagelse. Et lynhurtigt møde med en glohed grill og det hele smager pludselig ret meget af sommer. Har du aldrig smagt dem, skylder du dig selv en tjeneste.
Denne ret kan du servere som en lille forret, men køber du blæksprutter nok, er den også fantastisk som hovedret med masser af kold hvidvin og godt surdejsbrød.

Jeg tror altså ikke, man kan få den i Paris, men alle, der er vokset op i start-90erne, har prøvet at lavet den i skolekøkkenet. Egentlig er det jo en ret hyggelig ret, som man spiser alt for sjældent. Og med friskhakket oksekød og en skriggul, økologisk blomme på toppen er det en vinderret. Og nej – uanset hvor kronisk angst du er for salmonella, og uanset hvor mange opskrifter du læser med det budskab, kan du ikke bruge en pasteuriseret blomme til dette formål. Det bliver noget mærkeligt smat, og pasteuriserede blommer smager ikke af æggeblomme. Punktum. Du må prøve at leve lidt on the wild side.

Lige om lidt er der nye, danske kartofler. Men mens vi venter på dem,  er her en fin måde at spise de efterhånden noget gamle kartofler på. Most, vendt i æg og rasp og friteret.
De er ret lækre til gryderetter og simreretter, men fungerer egentlig til alle de bistroretter, du kunne finde på at servere fritter til.
Hvis du kommer til at lave flere, end du kan spise, er de vældig egnede til fryseren. Bare giv dem halv tid i den varme olie og køl af. Så er det bare at hive de froske croquetter op og smide dem i en balje varm olie næste gang, du får lyst til noget sprødt og salt.

Top