marts 2015

Der mangler sjældent vin, øl eller sjusser, når vi er inviteret ud. Men der sidder altid nogen i selskabet og spytter i et glas cola fra en halvanden liters flaske, fordi han skal være chauffør, og der sidder altid én med et glas postevand, fordi hun træner til en marathon. Hvis du ikke drikker alkohol, er der sjældent indkøbt spændende drikkevarer til dig. Det er “the wine or the highway”. Men sådan behøver det ikke være.
Her kommer fem bud på friske, alkoholfrie cocktails, som du kan servere til ham der kører hjem og hende der er på pencillin. De er alle så forfriskende, at du både kan bruge dem til en pre-dinner cocktail og drikke dem til middagen. Og de er alle så gode, at du ender med hellere at ville drikke dem, end den 50 kroner vin fra Bilka, du alligevel serverer.

I Spanien er man glad for sin tortilla de patatas, som ret beset er en stor omelet eller æggekage bagt med skiver af kartoffel. Du kan få et lille stykke som tapas, en hel sydende pande på bordet til deling eller den kolde tortilla serveret som fyldet i en sandwich. Det er voldsomt godt alt sammen.

Tomatbrød – ristet brød gnedet med hvidløg, frisk tomat og olivenolie – er fast tilbehør i Catalonien, andre steder i Spanien kommer den med skiver af friskskåret skinke eller blot lidt friskt brød.
Sortfodsskinken er optional, og hiver du den ud af regnstykket, har du fantastisk vegetarisk ret. Men helt ærligt – du skal unde dig selv at slå et smut forbi en forretning, der kan skære dig nogle skiver af den bedste sortfods-skinke på hylderne.
Du kommer langt med serrano, men den spanske sortfodsskinke er en historie helt for sig selv. De kommer i mange prislejre og lige her hænger pris og smag fuldstændig sammen.

 

Denne ret er mærkelig men holder hele vejen til spisebordet.
Opskriften på æggesauce er fundet i en græsk kogebog af Susanna Tee, som har stået og samlet støv på hylden i mange år. Ikke bare smager saucen virkelig godt, den minder forbløffende meget om en sauce hollandaise, bare uden alt smørret! Helt klart et hit, hvis du har lyst til en fyldig creme til fisken, men ikke lige er så pjattet med de timer på løbebåndet det tager at forbrænde en kvart pakke smør.

Denne tærte er en hyldest til “Pi Day” som er i dag d.14/3, eller som som man skriver datoer i staterne 3.14. Det er en dag, hvor konstanten pi fejres med tærte. (pie) Den første Pi Day blev arrangeret i 1988 af fysikeren Larry Shaw og er siden vokset til en verdensomspændende begivenhed.

Vi har valgt at fejre Pi Day med denne banoffee pie. Tærten skulle efter sigende være opfundet af Ian Dowding fra The Hungry Munk i England. Banoffee pie består mest af bananer og karamel (dulce de leche) og den opmærksomme læser har nok opdaget, at banoffi er en sammentrækning af det engelske banana og toffee.

Banoffee Pie består da også hovedsageligt af bananer og dulce de leche, foruden tærtebund og flødeskum. Som kronen på værket, skal der drysses kaffepulver over tærten. Kaffedrysset kan virke noget kuriøst, men er ikke desto mindre en central del af tærten. Undlader man kaffen, står man bare tilbage med en fad og meget sød sag, uden nogen form for modspil.

Den oprindelige version har en klassisk tærtebund, men i dag findes der også versioner med kiksebund, hvilket må siges at være at springe over, hvor gærdet er lavest. En primær del af fyldet er som sagt dulce de leche. Der er tre måder at få fingrene i dette vidunder.

1. Bland mælk og sukker sammen og inddamp det langsomt i ovnen
2. Simre en dåse kondenseret mælk i et par timer (i nedenstående opskrift er løsningsmodel nr.2 anvendt)
3. Køb færdiglavet dulce de leche på glas

Når tærten først er lavet, skal den også spises, da den ikke ligefrem bliver bedre af at stå. Der er således rig mulighed for at tvangsspise.

Torskerogn er et af vinterens absolutte højdepunkter. I januar, februar og marts kan du få kastet de store bukser efter dig til spotpris, hvis du kigger forbi din fiskehandler. Og det kan godt betale sig at købe stort ind. Torskerogn er nemlig ultra sundt, fedtfattigt og smager frygtelig godt. Får du købt mere, end du lige kan spise med det samme, så smid de ferske bukser på frost. Det kan de sagtens tåle.

Ok, det her har intet med Marokko at gøre, ud over nogle saltsyltede citroner. De er så til gengæld, næsten lige så ikoniske for Marokko, som bacon er for Danmark. Med logikken om at man kan kalde alt med saltsyltede citroner a la Marokko, burde alt med bacon hedde a la Danmark. Pølser i svøb = pølser a la Danmark, pizza med bacon = pizza Danmark, Bacon Jam = Danish Jam.

Og så tilbage til de saltsyltede citroner eller l’hamd marakad, som de hedder på lokalt tungemål. I opskriften har jeg været doven og købt mine saltsyltede citroner hos min halalslagter, men de kan sagtens laves selv.

Angiveligt skal man helst bruge sorterne doqq eller boussera til hjemmelavede saltsyltede citroner, hvilket er easy at få fat i herhjemme. Det eneste man skal gøre, er et efterspørge dem nede i din lokale Netto. Gå raskt hen til den lidt sløvt udseende teenager, der er i fuld gang med at tage en selfie foran økomelet. Overbring ham dit ærinde, og så kan du bide spids på, at du har dine citroner dagen efter*.

*Sandheden er nok, at vedkommende du henvender sig til, er mere interesseret i hvilke snørrebånd Justin Bieber har hængt sig i, end at gøre sit job og imødekomme dig som kunde. Hvis du er heldig, så bliver du og dit ønske latterliggjort ude på lageret og dermed overbragt til butikschefen, (som sandsynligvis er førnævnte teenager). 

Der er bestemt andre og bedre steder på nettet at bevæge dig hen, hvis du gerne vil blive god til at lave ting med chokolade. Der går måneder imellem, at jeg kaster mig ud i at temperere chokolade, så jeg er stadig på begynderstadiet, og det lykkes bestemt ikke altid, men de her fine chokolader fik jeg bakset sammen omkring nytår – og de var perfekte!
Vil du lave fyldte chokolader er det essentielt, at du kan finde ud af at temperede chokolade. Og du kommer ingen steder uden et termometer. Glem alt hvad du har set på TV – hvis du er almindelig gennemsnitlig og kun tempererer chokolade i ny og næ, har du ikke det der Blomsterberg-blik, der gør, at du lige nøjagtig ved hvornår den “sidder i skabet”.
De her er ret lækre og ret simple. En god begynder-chokolade synes jeg, som er rimeligt lette at lave og samtidig smager frygtelig godt.

Top