Home2015januar (Page 2)

januar 2015

Denne friske salat af gule beder er fuldstændig uovertruffen og kan bruges som tilbehør til mange andre retter også. Den består af fine stykker af rå bede og fine stykker af kogt beder vendt med krydderurter, peberrod og frisk æble. Du kan også sagtens lave den af røde beder, de gule er lidt mindre fade i smagen, og så er de bare voldsomt flotte på tallerknen.
Leveren skal du spise fordi den smager virkelig godt, er hyper sundt og fordi det er disrespekt for dyret, der måtte lade livet, ikke at spise op. Og hvis du er bloddonor, og dermed vant til at spise jerntabletter, kan du springe en tablet over dén dag.

Det er det letteste i hele verden at lave hjemmelavet fond. Fiskefond er om muligt endnu nemmere end alle de andre fonder, for det skal kun koge i relativt kort tid for ikke at trække en masse bitterstoffer ud af benene.
Denne fond er lavet med hovederne fra en spandfuld torsk, som gemalen leverede før nytår. Er du ikke bagavet med sådan en uovertruffen dygtig lystfisker, der altid (host host!) bringer friske dyr med hjem til middagsbordet, så kan du helt sikkert lokket et par hoveder ud af din lokale fiskemand for under en 20’er.
Resultatet bliver en fin og delikat fond, som du kan bruge i fiskesupper, saucer eller risotto.
Denne opskrift er vejledende. Hvad du kommer i gryden med hovederne er rimelig optionl. En rest gulerod, en kvart fennikel eller en dusk persille kan også fint bruges. Husk bare, at smagen af fisk trods alt bør være tydeligst.

Imperial stout er en øltype, der kan dateres tilbage til 1700-tallet, hvor Katarina 2. af Rusland, skulle haver været en stor fan. Mytologien går på, at den gode Katarina skulle have være glad for engelsk stout, men hvis man sendte en almindelig stout med sejlbåd til Rusland, ville den blive dårlig undervejs. Derfor lavede bryggeriet The Hartford Brewing Co en stout med en høj alkoholprocent, som skulle være med til at konservere øllen på den lange rejse – som i øvrigt foregik i træfade, hvilket kun var med til at bidrage positivt til en allerede i forvejen god øl. The Hartford Brewing Co. Imperial Stout, kan ikke købes længere, men jeg har tidligere brygget en klon af den originale imperial stout og damn, den var nice!

En Imperial Stout er som en klassisk stout, men med mere af det hele. Mere humle, mere malt, mørkere, mere alkohol og meget mere smag. En Imperial stout bør være rig og kompleks i smagen, med maltede og frugtige noter og hvor humlen og alkoholen (8+%) er markant. Farven bør være fra mørkebrun til sort. På toppen skal der lægge sig et tykt lysebrunt lag skum. Imperial Stout er øllets svar på en sværvægtsbokser.

Her er tre danske(ish) bud på Imperial Stout.

Indrømmet, det er muligt at man skal være en smule tømmermændsramt for at kaste sig ud i at lave en butterdejsvaffel med kød i… eller også skal du bare være en gennemsnitlig amerikaner. Der skulle efter sigende være steder i God´s own country, der servere high-end waffels and fried chicken with maple sirup i staterne – tag den noma!

Man skal se på det belgiske vaffeljern som køkkenmaskinernes svar på bacon. Det redskab der kan og skal bruges til alt. Derfor vil vi her på råvarecirkus den næste måned, udelukkende lave alle dagens måltider i et vaffeljern.

Upålidelige kilder (Thomas fra madetmere.dk) har informeret om, at belgierne ikke selv spiser de belgiske vafler, men overlader det til turisterne – lidt ligesom smørrebrød hos Ida Davidsen.

En bruger med bacon omfatter som regel en burger med en oksekødsbøf og et par skiver bacon. Nu skal det være slut! En baconburger er en burger, hvor eneste proteinkilde er bacon – livets krydderi. Bacon er altid et tilbehør i en burger og aldrig det centrale element… før nu. I opskriften er der brugt en økologisk røget bacon fra Ålbæk. Den har den længde, så det er muligt at forme den til en rund bøf. Er du en cheap ass og køber billig vandpumpet konventionel bacon, får du problem med at lave en ordentlig bøf.

Denne burger er en hyldest til Robin, Dr. Watson, Loke og alle de andre, der altid spille andenviolin.

En sød veninde kom en gang uforvarende til at sige, at hendes favoritudskæring på grisen var parmaskinken. Jeg vil her ikke gå nærmere ind i definitionen på en “udskæring”, men bare tale ind i samme sprogforståelse og erkende, at jeg det præcis sådan med den langtidsstegte svineskank!
Svineskanken er jo egentlig en ualmindelig saftig flæskesteg bare med svær hele vejen rundt!
For at kompensere for kolesterolen er den her serveret med en super frisk – damebladsagtig – salat af grape og rosenkål. Men hey drenge; I kan godt være med her!

Top