Home2014december

december 2014

Denne fiskesuppe smager fin og elegant. Den tager godt nok lidt tid, for du er nødt til at koge din egen fiskefond. Det er til gengæld umagen værd, og selv om det tager lidt tid, er det på ingen måde en svær ret.
Modsat kalvefond eller kylligefond som skal stå og simre i flere timer, er fiskefond noget lettere at have med at gøre. En halv time og den er klar. Giver du den længere tid, risikerer du at trække bitterstoffer ud af fisken. (Det er ikke så smart, hvis du skulle være i tvivl)
Køb en hel torsk – eller bed din fiskehandler om nogle torskehoveder at koge fond på.
Fiskefonden kan du i øvrigt lave i god tid og fryse ned. Så har du en base at lave suppe på en sen onsdag aften.

Det er jul, og tid til klejner. De store her, er de bedste, og minder vel ret beset om en amerikansk donut. Med andre ord et vældig hyggeligt bekendtskab, hvis du ikke allerede er én af os, der er vokset op med de svampede, friterede kager i december.
Klejnerne skal steget i svinefedt, som smager bedre end det umiddelbart lyder. Vegetarer kan snuppe palminen, hvis de ikke er til kød i deres kager.

Rundt omring i Danmark er der de sidste år dukket et utal små fødevareproducenter op, som har besluttet sig for at gøre, det de gør, rigtig godt og dermed udfordre de store, etablerede fødevarevirksomheder. Ikke på pris. Ikke på markedsføringsbudgetter. Men på kvalitet og passion.
Det er gastronomiske iværksættere, der brænder for at producere råvarer, som man kan være bekendt at spise. Vi kalder dem for madkrigere, og her kan du møde én af dem.

Herhjemme kan vi godt lide at servere hele duer for vores gæster – bare lige for at se deres ansigtudtryk, når den hele fugl lander på tallerknen. Det er nu ikke så svært at komme den til livs, og faktisk er der ikke meget kød på sådan et lille kræ – det er mest brystkødet, som er interessant. Denne tilberedningsform er ret nemt og høet giver en fin vinteragtig smag til de små dyr. Som bonus ser det blæret ud. Tre i et!

I forbindelse med det nynordiske køkkens fremmarch er hø blevet en semihot ingrediens. Hø er ikke til konsum men et krydderi, og bruges blandt andet til høbagning, røgning og som i nedenstående opskrift, til hødampning.
Hø kan købes i kæledyreafdelinger i større supermarkeder, hvor det typisk bruges til hold af hamster, kaniner, marsvin og mus. Så køb et marsvin eller to, køb noget hø og du kan dyrke dine egne marsvin og høbage dem bagefter.

Denne ret er den direkte vej ud af en en vinterdepression. Retten tager ikke mange minutter at lave, og hvis du smider den færdige fisk på et bananblad og server  nogle kolde øl til, er det næsten som at være på ferie.
Tilberedningsmetoden er lidt anderledes end noget du måske har prøvet før. Fisken skal nemlig helst tilberedes i så hel tilstand som muligt – det betyder at den helst skal renses uden at skære kroppen op. Det kan din dygtige fiskehandler hjælpe dig med. Derefter stopper du lækkerier ind i munden på den og gnider den i salt.
Rødfisk er lette at genkende på den flotte røde krop og de gigantiske øjne der popper, når den bliver hevet op af dybet. Du kan dog sagtens lave pla pao med de fleste andre slags hele fisk.

“En papilotte” er et fint ord for kød, fisk og grøntsager, der er stoppet ind i et stykke papir. Det er dermed en herlig ret, hvor du kan kombinere dine gastronomiske kompetencer med dine evner udi origami. Her er det en laksefilet, der er kommet under kærlig behandling.
Mangler du træning i origami, kan jeg berolige dig med, at det dybest set handler om, at få fyldet pakket ind i en lille lufttæt pakke. Der er faktisk metodefrihed i forhold til foldeteknik.

Forleden(ish) modtog vi en bog fra Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck. Titlen var mere end almindeligt lovende: Saltet & røget. Vi har i noget tid drømt om at eje en lille går ude på landet (ikke for langt væk fra København), hvor vi kunne dyrke grøntsager (Louise), hente nylagte æg (Louise) og slå en masse dyr ihjel (mig), som efterfølgende skulle slagtes, saltes og røges.

At kaste sig ud i at skrive en bog om saltning og røgning må siges at være modigt, da Kringelbachs salte- og røgebog er den ubestridlige bibel inden for det felt.  Saltet & røget er skrevet ad Hanne Birgitte og Anders Grøndahl, som ikke er novicer ud i kogebogskrivningens kunst. Bogen er generelt let at gå til og logisk bygget op og gennemgår saltning og sprængning, varmrøgning og koldrøgning suppleret af en god skudefuld opskrifter. Grafisk er det en lækker lille bog, men en del af billederne kunne dog bruge et lille eftersyn. Det ændrer dog ikke på, at den kommer til at få en central plads i bogreolen i det lille landkøkken og Kringelbach vil stå lige ved siden af…

Top