Home2014august

august 2014

I sig selv er brombær egentlig ikke noget at skrive hjem om. De er mest bare ret sure. Men så får de lov at hygge sig med lidt sukker, og vupti bliver de meget, meget mere spændende.
Lige nu kan du selv plukke dem, hvis du altså ikke bliver overhalet indenom, af alle de andre selvforsynere på tur. Skulle det ske, kan du heldigvis også købe dem friske i dit supermarked. Og i nødstilfælde, kan de også trylles frem af fryser-disken.
De her brombærtærter er nok nogle af de simpleste, du kommer i nærheden af. Massen består bare af brombær og sukker. Du er velkommen til at tilsætte vanilje, lakridspulver og alt muligt andet – men faktisk kan jeg nogen gange godt lidt, at tingene smager af det de er. Og brombær er i sig selv ret komplekse i smagen.
Du kan både spise dem lune og kolde, men da der er husblas i, skal de lige have lov at sætte sig inden de er klar til servering.
De smager forrygende med letpisket flødeskum rørt op med en spsk. flormelis.

Vagtler au vin, lugter lidt af coq au vin og det er også der fra inspirationen kommer fra. Vagtler ligner og smager ret meget som kylling.
Vagtler skulle efter signende være meget brugt i det kinesiske køkken, hvor man griller den i noget krydret sovs og stikker en pind igennem den fra hoved til røv. Jeg har her valgt en mere europæisk tilgang med trøfler og hvidvin. Så kan kineserne beholde deres pindemad og dårlige manerer for sig selv.

Det her er sprøde kålchips ovenpå en kærnemælk/kaffe-smoothie. Smager det godt? Det er subjektivt, men jeg kan forsikre om, at det ikke er en ret man hurtigt glemmer.

Retten lægger sig derfor i slipstrømmen på Rasmus Grønbechs “caviar og banan”, min egen fars “banan og torsk med chili og ost”, “pindsvin med unger” og “syltede ansjoser med hyldeblomst-gele” fra El Cellar de Can Rocca. Alt sammen noget mange har spist, syntes om eller ej, men aldrig glemmer….

Ja, det er ER blegselleri, der ligger på brættet ved siden af den ostede dip med øl og chili. Det er til dels for at tækkes damerne, som ellers let kan blive forskrækket. Men det er til dels også fordi, at vores blegselleri i køkkenhaven lige nu er plukkemodne. (Hov, den svada om den super tjekkede, urban-smarte, overskudsagtige køkkenhave har I vist hørt før…)

Dippen er total awesome, og du kan sagtens servere kartoffelchips til, men det er faktisk også helt hyggeligt at gnaske på sådan en stængel bladselleri.

Kajkagen er en af dansk konditoris største opfindelser.  Helt seriøst! En kage formet og figureret som en skriggrøn frø! Det holder 100%!
At kagen så ovenikøbet er én af de bedste på hele konditori-kortet giver jo bare endnu flere point til denne smagfulde kage. At det særligt skulle være målrettet børn, er vi komplet uforstående overfor!
Uheldigvis er der de senere år kommet flere og flere håbløse kopier til kaj-kage markedet. Lad og slå det fast med det samme. En kajkage er IKKE en muffin beklædt med grøn marcipan! En kajkage er heller IKKE en tør lagkagebund toppet med kagecreme.
Næh..en ægte kajkage er derimod en mazarinbund belagt med et rigeligt lag lyserød smørcreme, betrukket med grøn marcipan.
Og allerede her har nedenstående ydmyge forsøg spillet fallit. Årsagen var såre simpel: vi var løbet tør for rød frugtfarve, men havde gul i stedet…

Top