Jeg elsker alt, hvad der er fermenteret herunder øl, vineddike, soyasauce, cava, oliven, yoghurt, ost, sauerkraut og penicillin.
Fermentering har i et stykke tid været det nye sort i gastronomiens øvre luftlag. Bl.a. erindrer jeg nogle fermenterede løg, hvilket smagte ganske udmærket. Det der virkeligt fik sat gang i min begejstring for det sure, var det fermenterede kartoffelbrødet fra Amass. Ok, jeg var lidt skuffet over det til at starte med, men det var kun fordi jeg havde læst flere anmeldelser, der lovpriste brødet som en anden high carb messias. Det tror jeg alligevel ikke det kunne bære smagsmæssigt, men et herre godt brød er det.
Som ølbrygger har man en lille forkærliged for fermentering – hvis man da er et yeast head som mig. En dag åbnede jeg køleskabet og fandt et blogindlæg på nordicfoodlab.org om nuka, en japansk fermenteringsmetode.
I Japan bruger man traditionelt risklid, salt, vand og kombutang til at lave en grød (uden opvarmning), som man så kan dække forskellige grøntsager med. Efter kort tid begynder snasket at spontangære, ligesom en surdejsgær. Det er rimeligt enkelt
Nordic Food Labs har versioneret denne fremgangsmåde i en mere (suprise!) nynordisk retning. Derfor bruger de havregryn og stoutøl til deres nuka. Jeg har lavet nuka et par gange nu og har indført nogle tweaks.
Først og fremmest bruger jeg mere væske end NFL. Deres opskrift indeholder 900 g. havregryn og 500 g. øl. Jeg bruger mindre havregryn og mere øl – mere øl giver bare altid bedre mening.
Jeg er heller ikke så meget til spontangæring, så jeg styrer processen ved at tilsætte en hjemmebrygget lambic, med noget meget sur mælkesyregær i.
