juni 2014

Hvis du køber grøntsager i supermarkedet, har du sikkert bemærket, at du lige nu får kastet squash i nakken for en slik. Det er med andre ord squash-sæson, (hvert fald hvis man er en squash, der er opvokset i Spanien eller et hollands drivhus)
Og inden du får set dig om, er der modne squash i køkkenhaven, og dermed er det til at finde ud af, hvad du skal stille op med dem. Har du bare en enkelt plante kan du glæde dig over mindst ti flotte squash. Hvis du som os, kom til at sætte seks planter ud, ja så får du en udfordring!
Her en en måde, at gøre has på nogen af dem.

Her er den vildeste og mest snaskede dip, du nogensinde kommer til at sætte på bordet. Du kan spise den hvis du er LCHF-tilhænger, eller bare skal imponere især mænd!
Kodeordene er snasket, ostet og dirty! Det er med andre ord både en fest-dip og en meget egnet “dagen-efter-fest-dip”.
Du kan spise dippen med grissini, nachos eller friske grøntsagsstave lidt efter humør og brugs-situation.
Go for it!

Butterfly-betegnelsen er naturligvis afledt af den sommerfugle-lignende form, som kyllingen får, når den ligger smattet ud på skærebrættet. OK – det kræver muligvis lidt fantasi…
Metoden er voldsom smart, fordi det tager kortere tid at grille den, og samtidigt bliver den jævnt tilberedt over det hele. Med andre ord er du ude over at brændt skind og råt lårkød, som du måske indimellem har oplevet, når du smider tam-fugle på grillen.
Er det så bare en grillet kylling, spørger du?
Noap, for så er der jo lige det med smørret. Teknikken er at løsne skindet og proppe krydret smør ind under det. Således får du verdens mest velsmagende og saftige brystkød.

Velkommen til 70er party! Eller skulle jeg sige damefrokost?
“Green goddess dressing” emmer lidt af begge dele, men på den anden side spiser vi stadig rejecocktail, tunfiskemousse og fondue. Gør vi ikke???
Green goddess laves egentligt med mayonaise, med her fungerer den som marinade, og så er yoghurten helt fin.
Ingredienslisten er derudover rimelig klassisk, men du kan undlade en af krydderurterne eller tilføre f.eks persille eller løvstikke.

Blæksprutter er noget, der kan få mange til at tage benene på nakken – måske især babyblæksprutterne, som i den grad ikke levner meget til fantasien. Du er med andre ord ikke i tvivl om, hvad du spiser. Og det er godt, for babyblæksprutter er simpelthen én af de største delikatesser fra havet! Her er en af de convenience-produkter, som du med fordel kan smide i indkøbsvognen; marinerede babyblæksprutter. De skal ikke meget mere end at vende med lidt olivenolie og en smagsgiver, så har du en super frisk antipesto.

Jordbærrene er her lige nu. De danske vel at mærke fra friland – de eneste det egentlig kan betale sig at spise.
Og hvorfor er det nu, at de danske frilandsjordbær smager så godt? Tja, for det første fordi, at de er vokset på friland og har fået den rigtige mængde sol og vand, at de ikke er modnet i en bakke, men på planten. Og så det, at de ikke er transporteret gennem det halve Europa inden de lander i supermarkedet.
Du kan sagtens plukke dine jordbær selv, og kan du komme til det kan det i dén grad anbefales. Tjek her, hvor der er en pluk-selv mark i nærheden af dig.
Og nu til det vigtige – hvad skal du stille op med de røde vidundere? Her kommer fem desserter, du kan starte med.

Jeg ville fermentere min kat, hvis det ikke var fordi min livsledsagerske stoppede mig hver gang. Når man først er grebet af fermentering, er det ikke til at stoppe igen!
Fermentering er en fantastisk måde at få ting til at smage surt eller syrligt, hvilket i mange henseende giver en god balance i maden. Dog er min begejstring for fermentering langt hen ad vejen en teknisk interesse, frem for egentlig velsmag.

Passer det i skålen, skal det fermenteres!

Inspirationen til opskriften kommer fra et besøg på Amass, en kold vinterdag. Og mellem os, så er Amass det sted, hvor der er bedst value to money på den Københavnske restaurantscene. Her fik vi nogle top lækre kuvertbrød. Jeg har ingen anelse om jeg har ramt den originale opskrift, men det er da et forsøg.

Du skal bruge lidt fermenterede kartofler, men indtil at COOP og Dansk Supermarked får øjnene op for potentialet for at sælge fermenterede kartofler som halfabrika, må du lave dem selv. Du kan læse om hvordan man fermentere kartofler her.

Jeg elsker alt, hvad der er fermenteret herunder øl, vineddike, soyasauce, cava, oliven, yoghurt, ost, sauerkraut og penicillin.

Fermentering har i et stykke tid været det nye sort i gastronomiens øvre luftlag. Bl.a. erindrer jeg nogle fermenterede løg, hvilket smagte ganske udmærket. Det der virkeligt fik sat gang i min begejstring for det sure, var det fermenterede kartoffelbrødet fra Amass. Ok, jeg var lidt skuffet over det til at starte med, men det var kun fordi jeg havde læst flere anmeldelser, der lovpriste brødet som en anden high carb messias. Det tror jeg alligevel ikke det kunne bære smagsmæssigt, men et herre godt brød er det.

Som ølbrygger har man en lille forkærliged for fermentering – hvis man da er et yeast head som mig. En dag åbnede jeg køleskabet og fandt et blogindlæg på nordicfoodlab.org om nuka, en japansk fermenteringsmetode.

I Japan bruger man traditionelt risklid, salt, vand og kombutang til at lave en grød (uden opvarmning), som man så kan dække forskellige grøntsager med. Efter kort tid begynder snasket at spontangære, ligesom en surdejsgær. Det er rimeligt enkelt

Nordic Food Labs har versioneret denne fremgangsmåde i en mere (suprise!) nynordisk retning. Derfor bruger de havregryn og stoutøl til deres nuka. Jeg har lavet nuka et par gange nu og har indført nogle tweaks.

Først og fremmest bruger jeg mere væske end NFL. Deres opskrift indeholder 900 g. havregryn og 500 g. øl. Jeg bruger mindre havregryn og mere øl – mere øl giver bare altid bedre mening.

Jeg er heller ikke så meget til spontangæring, så jeg styrer processen ved at tilsætte en hjemmebrygget lambic, med noget meget sur mælkesyregær i.

Top