marts 2014

Det lyder måske ikke umiddelbart som den isvariant, du ville pege på, når du skal fylde vaflen nede i iskiosken. Men faktisk er det en voldsom fin og dejlig sorbet, som både kan spises som den er, som en frisk dessert eller som en let mundfrisker mellem retterne i en stor menu.
Samtidig er den super let at lave – hvis du altså har en ismaskine. Og har du ikke sådan en, kan jeg kun opfordre til at anskaffe en. Ismaskiner sikrer ikke Europa mod Putin eller kurerer ebola. Men derudover er de svaret på det meste.

Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvorfor blomkål og trøfler fungerer så godt sammen, men det gør det! For ligesom at give min lovprisning af kombinationen lidt kapital, kan jeg oplyse, at bloggens team har fået en pizza fra Gorms og en ret på Kong Hans (da den havde en stjerne) med trøfler og blomkål. Jeg kan derfor heller ikke påstå, at ideen er min, men nedenstående opskrift er i det mindste.

Til pureen gør det intet, at det er en blanding af blomkåls-buketter og stok. Selve blomkålsstokken kan fint spises og er synd at smide ud.

Når nu retten hedder grillet proforma-grillet, er det fordi, jeg benytter mig af en rigtig old school Bo Bech teknik med at forkulle et fed hvidløg i ovnen. Lige inden servering river man lidt hvidløg over, hvilket får retten til at smage grillet.
Du kunne sikkert bare grille din blomkål, men så ville pureen blive brun, frem for den pæne hvide farve.

Advarsel! Der er ingen vej tilbage, når du først har bevæget dig ind på denne vej! Uanset hvor meget du prøver at spise sundt og varieret, har hollandaisen det med at vende tilbage på madplanen. Men så kan du jo bare servere den med noget torsk, sej eller en anden fisk, og så er det pludselig en ny ret. Her er den helt klassisk og oldschool.

Vi laver altid vores hollandaise selv og opskriften kan du finde her.

Selv om det er en sætning vi tit siger, så ER det her måske den bedste ret med trøffel, du kan komme i nærheden af. Helt seriøst!
Generelt kan trøffel ikke holde til så meget varmetilberedning og gør sig derfor bedst i lune eller kolde retter.
Det bløde og ferske oksekød får det allerbedste frem i trøflen, og med lidt sprøde croutoner på toppen bliver det en ret suveræn oplevelse.

Jeg magter ikke at skrive mere om, hvornår stenbiderrogn er i sæson, om at rygeosten er den eneste originale danske ost og at kartoffelmos skal have rigeligt smør. Det eneste jeg orker mindre er at læse om det.
Jo jo, det er ikke hver dag at nogen finder på at smide rygeost i en kartoffelmos, men når alt kommer til alt, er der nok alligevel 2.000 mennesker der har prøvet det før mig.
En ting jeg ikke er træt af at skrive og læse om er croutoner. Det er totalt undervurderede. Tænk at noget så fantastisk som croutoner ikke har større anseelse. Åh disse små firkanter af godhed.

Jeg ryger ikke, men jeg elsker at røge mad. Det fedeste i verden er, når nogen ryger sild. Jeg elsker at se nogen smide en sild i munden og tænde den, nam nam siger jeg bare. At røge en sild er en helt anden kulinarisk begivenhed.

Man kan hos nogle fiskehandlere købe røget torskerogn, men jeg har i det her tilfælde røget min rogn selv.
1. fordi en kraftig varmrøgning kan give en noget gennemtrængende røgsmag,
2. fordi jeg gerne ville blære mig lidt med min fine røgpistol.

Radicchio-salaten er salaternes svar på John McClane fra Die Hard. Den kan tåle en masse tæsk, men overlever altid. Det kan man ikke sige om en iceberg, som smager tåbeligt uanset hvad, og hvis man skal fortsætte sammenligningen mere minder om en dansk politiker ( host *Søren Pind* host…)

Jeg tænker denne ret er lidt Fiat Multipla møder en Ellert. To prægtige køretøjer fra hver deres lille hjørne af Europa. Det er det sammen med radiccihioen og stenbiderrognen – Italien og Danmark i et smukt ægteskab.

Top