Home2013december

december 2013

Hvad er mere festligt end danskerenes party-klassiker no. 1?
Tjo – man kunne jo skifte rejerne ud med smørbraiseret hummerhale og give dressingen hele armen. Måske toppet med lidt soyamarinerede lakserogn?

Dressingen er Hestons bud på en cocktail-dressing, som jo ret beset minder om en klassisk thousind island, dog med det lille finurlige twist af vanilje, som på forunderlig vis klæder den let søde hummer.

Her er en venlig østers alle kan slupre i sig. Den lidt “farlige” østerssmag camoufleres af den skarpe peberod og den fede fløde. Hvis du har gæster på besøg, og de ikke er østersspisere, så prøv denne variant.
At saucen er lun gør også, at østersen trækker sig lidt sammen og bliver mere fast. Så er man ude over den lidt glatte fornemmelse en østers ellers kan have.
Når det så er sagt/skrevet, fortrækker jeg selv min østers frisk og kold, og helst lige fra limfjorden.
Det er nok med østers som med bøffer, nogle er til den nærmest rå, mens andre fortrækker en mindre pågående version.

Den franske Mont D’or ost hedder også “juleost” i danske folkemunde. Årsagen er at den titter frem i ostebutikkerne ved juletid.
Osten bliver fremstillet i begrænset mængde i vinterhalvåret på grænsen mellem Schweiz og Frankrig, og de første er klar til at blive spist i december.

Osten bliver til af mælk fra særlige koracer der græsser i bjergene. Osten vasket med saltvand der giver den en karakteristisk skorpe der bølger lidt, fordi den bliver presset ned i den fine fyretræs-æske hvor den modner færdigt.

Så er det ved at være på tide, at du får styr på juleretterne. Heldigvis er det same procedure as every year, så de små grå slipper for at komme på overarbejder i bestræbelserne på at sammensætte den store julemenu. Risalamanden laver heldigvis næsten sig selv, men hvis du også synes, at den skal dulles lidt op, kan du jo gøre som her – tilsætte lidt god mørk chokolade, nogle suveræne kirsebær og lidt guldstøv. Det er jo jul.

Top