juni 2013

Det kan være sin sag at skaffe ladyfingers i Ørestad og hvad gør man så, når man får en instant trang til at servere tiramisu? Man køber mascarponen med hjem og håber på det bedste. Heldigvis havde vi et lager af nogle italienske biscotti (med chokolade) i en kagedåse som udgjorde en fin erstatning. Med masser af friske hindbær i lag er vi nogle mil væk fra den originale tiramisu, men det er bestemt ikke et dumt spor at bevæge sig ud af.

Efter en halv dag sammen i køkkenet postulerede en kollega forleden, at hun godt kunne lide mørksej, men afskyede torsk. Da jeg forundret spurgte ind til den særlige – og for mig uforstående – præference viste det sig, at hun en gang havde tilberedt en torsk, som viste sig at smage “væmmeligt af fisk”. Siden havde hun holdt sig til mørksej.

Torsk er af de allerfineste spisefisk – derfor er den så overfisket – og meget mere delikat end den grovere mørksej.
Egentlig burde det vel være omvendt?
Og dog. For hendes argumentation holder jo. Det torsk hun engang havde købt var sikket halvfordærvet – og ved man ikke bedre kan man derfor let komme til at tro at alt torsk smager sådan. Når alt kommer til alt – hvor mange moderne danskere ved så egentlig hvordan man genkender en frisk fisk? Hvis du også er i tvivl så tag guiden her med, næste gang du køber fisk.

Denne her kender de fleste: Man kan gøre det mere eller mindre simpelt, men en klassisk tomatsalat af søde, modne tomater, frisk basilikum og smækker mozerella er og bliver en lækker salat. Til gengæld kan den være lige så forfærdelig med blege, umodne tomater.

Herhjemme serverer vi den mest “on the side”, men i støvlelandet spiser de det som en antipasti.
Kan du skaffe bøffelmozerella får du overdådig smagsoplevelse – jeg faldt dog for de her små mozerellakugler af alm. komælk.

En dampende varm bagt kartoffel med smør. Måske med lidt culotte on the side. Så bliver det ikke meget mere retro.
De færreste kan vel ret beset lide den melede kartoffel – tænker den er mest en undskyldning for at indtage store mængder smør.

Den kan dog også være en undskyldning for at spise stenbiderrogn til hovedret. Den varmtrøgede laks kan du lave selv – vi snød dog, og købte et par flotte fileter hos en delikatesseforretning.

Jeg er faktisk ikke sikker på, hvad jeg skal bruge rosenparfumeret sukker til.

Tænkte blot, at det var en en fin måde at konservere de skønne pink blomster på. Det lugter som et arabisk horehus…..øh som en meget skøn eksotisk kryddermarked….

Jeg tænker det kan drysses på kager, vafler, pandekager eller bruges som lyserød glasur til en kage snart. Det dufter under alle omstændigheder meget af roser og har en frisk kulør.

Engang spiste man så meget kørvel, at mange børn voksede op med den største afsky for den grønne urt. I dag tror jeg, at de færreste børn ved, hvad kørvel overhovedet er.

Faldt over dette pragtfulde læserbrev hos Samvirke, hvor en læser efterspørger kørvel eller kørvelsuppe på frost, og får det fantastiske svar, at varen desværre ikke er så efterspurgt, at de kan tage den tilbage i sortimentet.

Jeg synes tit man hører, at hvis man vil påvirke supermarkedets sortiment skal man bare efterspørge de varer man savner. Der bliver jeg bare i tvivl. For hvis et læserbrev til Samvirke ikke får kørvel på hylderne, hvem skal man dog så kontakte?

Skal man sige det til den 15-årige flaskedreng? Skal man sige det til den 17-årige kasseekspedient der spørger forundrende til grøntsagens art når man langer en fennikel eller en aubergine på kassebåndet? Tager de mon opfordringen med videre?

Det kunne jo også tænkes, at folk køber det der er på hylderne? Og det der ikke er der, går lige så stille i glemmebogen, til vi alle kun spiser drivhuspeberfrugter i signalfarver og persille i potter.

Heldigvis vokser kørvel i vilde højder i vores lille urbane have på 4×4 meter. Nogle sejlivede frø fra sidste år besluttede tidligt på sæsonen at skabe en urskov af velduftende kørvel.
Så hvis du heller ikke kan finde kørvel i din Coop, kan du altid komme forbi Ørestad med en saks.

Top