Verden er fyldt med dårlige creme brulee’er.
Utallige cafeer og spisesteder har den franske dessert på menuen, men ikke så få gange er der blevet stillet en omgang æggevælling eller melbudding på burdet, nydeligt garneret med enten brændt karamel eller krystaliseret sukket på toppen.
Selv i bruleens eget hjemland er jeg rendt ind en iskold omgang pulverbudding med et tykt lag camouflerende sukker lag på toppen.

Lad det være sagt med det samme. Kan din ske stå af sig selv, er det ikke en creme brulee. Skal du bruge et sugerør for at indtage den, ligesådan.

Den franske dessertcreme er simpel og består kun af få råvarer. Det hele ligger i tilberedningen og teknikken.

  • 100 gram sukker
  • 6 æggeblommer
  • 1 vaniliestang
  • 6 dl fløde
  • 1-2 spsk lakridspulver
  • Sukker til at karamellisere med

Pisk sukker og æg til æggesnaps og tilsæt vanilje og lakrids. Kog fløden op og tag den af varmen. Tilsæt fløden i æggeblandingen lige så stille. Kommer du det hele i på en gang risikerer du at den varme fløde kooagulerer æggene.
Hæld massen tilbage i gryden og varm op til 110 grader mens du pisker.
Hæld massen op i flade creme brulee skåle og bag dem i vandbad ved 110 grader til de har sat sig. Det tager ca en time. De skal være faste men du skal stadig kunne fornemme en lidt flydende midte.
Sæt dem på køl gerne natten over. Inden servering drysser du et tyndt lag sukker på toppen, og brænder sukkeret brunt og sprødt med et lille gasblus.

20120927-121814.jpg

 

Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top